Fortrydelsesret
Du er altid velkommen til at benytte din fortrydelsesret og returnere varen. Hvis du fortryder dit køb af en eller anden grund, kan du benytte vores 14-dages fortrydelsesret ved onlinekøb.
Praktisk information
Hvis du fortryder dit køb, skal du give os besked senest 14 dage efter modtagelsen af varen, f.eks. i din postkasse eller efter afhentning i pakkeshop. Du har herefter yderligere 14 dage til at returnere varen. For at returnere dit produkt, bedes du kontakte os på fripon@friponcph.com, hvorefter vi sender dig en returlabel. Returfragt er gratis inden for EU; uden for EU dækker du selv de direkte omkostninger ved returnering af varen. Du bærer risikoen for varen fra det tidspunkt, den leveres til dig, indtil den er returneret til Fripon.
Visse varer kan grundet deres størrelse eller vægt ikke returneres med almindelig post. Vi kan assistere med at arrangere returtransport til en pris, der varierer afhængigt af produktet. Skriv venligst til fripon@friponcph.com for at lave en aftale.
Send venligst produktet retur med det returlabel som bliver udleveret til dig på mail ved din henvendelse.
Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord: Du kan undersøge varen, men du må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er brugt ud over, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun kan få en delvis eller slet ingen refusion, afhængigt af varens handelsmæssige værdi.
Ved udøvelse af fortrydelsesretten bedes du returnere varen i dens originale emballage. Læs mere om dette under ”Fortrydelsesret” herunder.
Delvis fortrydelse
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at returnere én eller flere af dem, selvom de er købt under en samlet ordre.
Bemærk venligst, at du ikke kan få leveringsomkostningerne refunderet, hvis du kun fortryder en del af dit køb, medmindre andet er aftalt.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, refunderes det beløb, du har betalt. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne i købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget dokumentation for, at den returnerede vare er afsendt. Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har aftalt andet. Hvis du har bestilt eller arrangeret levering, og denne allerede er påbegyndt, før du har udnyttet din fortrydelsesret, vil dette beløb ikke blive refunderet.
Vi kan tilbageholde refunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for returneringen.
Reklamation
Når du handler hos os som forbruger, har du 2 års reklamationsret. Det betyder, at du kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadevoldende adfærd.
Af hensyn til miljøet og for at minimere vores klimapåvirkning, prioriterer vi altid at reparere din vare, når det er muligt.
Du skal reklamere hurtigst muligt efter, at fejlen er opdaget. Hvis reklamationen er berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan refundere dine fragtomkostninger.
Forbrugere har altid op til to måneders frist til at reagere efter opdagelse af en fejl eller mangel ved en vare.
Hvis du har brug for at reklamere over en vare, bedes du sende en e-mail til os på fripon@friponcph.com.
Hvis du har spørgsmål vedrørende returnering eller reklamationer, kan du altid skrive til fripon@friponcph.com eller ringe til os på 30243488 mellem kl. 10:00–15:00 (man-fre).
Med venlig hilsen,
Fripon